Læs også
Beskæftigelse
Siden 2016 har der været en markant fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere i Danmark, og antallet af ikke-vestlige indvandrere i arbejde er højere end nogensinde før...
Kontakt
Indhold
Beskæftigelse
Beskæftigelsesfremgang blandt ikke-vestlige indvandrere er bredt funderet
De seneste års beskæftigelsesfremgang har medført, at mange flere ikke-vestlige indvandrere i dag er i lønmodtagerbeskæftigelse. Det gælder særligt for kvinder indvandret fra Filippinerne og Syrien. For nogle grupper er den positive udvikling dog sket fra et relativt lavt niveau, og f.eks. de syriske kvinder har fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens trods fremgangen.
Hovedkonklusioner
- Der har været fremgang i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere blandt alle de ikke-vestlige nationaliteter, der opgøres af Danmarks Statistik.
- Den højeste beskæftigelsesfremgang er sket blandt syriske indvandrere. Særligt kvinderne er kommet i job.
- Trods fremgangen er beskæftigelsesfrekvenserne for libanesiske og syriske kvinder stadig de laveste.
Ikke-vestlige indvandrerkvinder har traditionelt lavere beskæftigelse
Der var været godt gang i beskæftigelsen de seneste to-tre år. Beskæftigelsen er steget næsten uafbrudt siden januar 2021 og har slået rekord de fleste måneder siden maj 2021. Det er kommet mange grupper til gode, herunder ikke-vestlige indvandrere, hvor beskæftigelsen også har slået rekord igen og igen.1
Det seneste stykke tid er det særligt kvinderne, der har trukket fremgangen i beskæftigelsesfrekvenserne, som opgør andelen af en befolkningsgruppe, der er i beskæftigelse. Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvenser har traditionelt været lavere end hos personer med dansk oprindelse.
Syriske kvinders beskæftigelsesfrekvens er steget mest de seneste fire år
Beskæftigelsesfrekvenserne blandt ikke-vestlige indvandrere er steget markant oven på de seneste års beskæftigelsesopsving. Det gælder alle de nationaliteter, som Danmarks Statistik offentliggør lønmodtagerbeskæftigelse for.
Figur 1 viser, at det er kvinder indvandret fra Syrien, der har oplevet den absolut største fremgang sammenlignet med beskæftigelsesfrekvensen før corona. Beskæftigelsesfrekvensen er øget med 18,6 procentpoint svarende til omtrent en fordobling. Også de filippinske og de somaliske indvandrerkvinder har oplevet en massiv fremgang de seneste fire år.
For mændene har fremgangen ikke været lige så stor, hvilket blandt andet skyldes, at deres beskæftigelsesfrekvenser var højere i udgangspunktet. Blandt mændene er det iranerne, der har oplevet den største fremgang efterfulgt af syrere og irakere.
Libanesiske og syriske kvinder har stadig de laveste beskæftigelsesfrekvenser
Trods beskæftigelsesfremgang for alle grupper de seneste år, er der stadig en del, der har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Figur 2 viser, at det f.eks. gælder de libanesiske og syriske kvinder.
Metode: Sådan har vi gjort
Analysen er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i lønmodtagerbeskæftigelsen samt befolkningsstatistikken.
Analysen er lavet på baggrund af personer registreret som indvandrere hos Danmarks Statistik for de ikke-vestlige nationaliteter, der er opgjort eksplicit i lønmodtagerstatistikken.
