Kontakt

Skat

Penge til at sænke arveskat ville kunne bruges meget bedre

Regeringen vil bruge en milliard kroner på at ændre arveafgiften for familieejede virksomheder. De penge kunne bruges bedre for eksempel ved at styrke den teknologiske udvikling i små- og mellemstore virksomheder.

Hvordan bruger man bedst 2,3 milliarder kroner? Spørger du regeringen, bruges halvdelen af pengene bedst på at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder. Det står i regeringsgrundlaget. Pengene kunne dog bruges meget bedre.

Det er ikke god brug af pengene at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder – og i værste fald er den direkte kontraproduktiv
Cheføkonom Sofie Holme Andersen 

Regeringen har sat et ekspertudvalg til at sanere i det mylder af erhvervsstøtteordninger, som findes i den danske lovgivning. Opdraget var, at der skulle findes to milliarder kroner. Samtidig skulle omlæggelsen af ordningerne bidrage med en arbejdsudbudseffekt på 4.000 personer.

Nu er ekspertudvalget kommet med sin første rapport. De har fundet 2,3 milliarder kroner, som regeringen kan vælge at omlægge og bruge til noget andet. De har endnu ikke vist, hvordan arbejdsudbudsmålsætningen skal løses.

I Finansministeriets regnemaskine er arbejdsudbudseffekten af en ændret arveafgift et rundt nul. Men en række forskere har tidligere vist, at arvinger sænker deres arbejdsudbud, når de får en stor arv
Cheføkonom Sofie Holme Andersen 

I regeringsgrundlaget står, at den ene milliard skal bruges på at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder samt på at ændre værdisætningen, hvilket også vil give en lavere skatteregning, når ejerskabet sendes i arv til børnene. Det er vel at mærke ikke en generel sænkning af arveafgiften, der er planlagt, men kun en sænkning specifikt for virksomheder, der er familieejede, hvor man ønsker at lade sine børn overtage virksomheden. Det giver en skævvridning af, hvordan arv beskattes alt efter om det er i en virksomhed eller ej, eller om virksomheden er børsnoteret eller unoteret.

Det er ikke god brug af pengene at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder – og i værste fald er den direkte kontraproduktiv. I Finansministeriets regnemaskine er arbejdsudbudseffekten af en ændret arveafgift et rundt nul. Men en række forskere har tidligere vist, at arvinger sænker deres arbejdsudbud, når de får en stor arv. Hvis Finansministeriet har ret, er der i bedste fald ingen effekt på arbejdsudbuddet ved ændret arveafgift. Men i værste fald er der en negativ effekt på arbejdsudbuddet – direkte i modstrid med ønsket om at øge arbejdsudbuddet med 4.000 personer.

Højere produktivitet er det, der driver velstandsudviklingen, og således kunne pengene komme hele samfundet til gavn
Cheføkonom Sofie Holme Andersen

Dertil kommer, at forslaget formentlig også vil mindske produktiviteten og dermed den samlede velstand. Dansk forskning har nemlig tidligere vist, at arvingerne ikke nødvendigvis er de bedste til at drive virksomhederne.

Kunne man så ikke bruge pengene bedre? Det mener vi, at man sagtens kan.

Lægger vi det benspænd ind, at pengene skal føres tilbage til virksomhederne, så kunne en måde være at styrke de teknologiske institutter i Danmark. De hjælper særligt små og mellemstore virksomheder, med hvilke teknologier der kan passe til deres virksomhed. Det bidrager til højere produktivitet. En produktivitet, der har haft trange kår de seneste år, og hvor små og mellemstore virksomheder ofte trækker gennemsnittet ned. Højere produktivitet er det, der driver velstandsudviklingen, og således kunne pengene komme hele samfundet til gavn.

Alternativt kunne man bruge pengene på den grønne omstilling, så vi kunne nyde godt af et forbedret klima. At bruge pengene på lavere beskatning af arv er i hvert fald ikke den bedste model for samfundet.