Læs også
Skat
Hvis aktie-topskatten sænkes fra 42 til 40 pct., vil det kun komme den absolutte top til gode og primært mænd. Samtidig vil det gøre regeringens samlede skattepolitik langt mere skæv. Den rigeste...
Kontakt
Skat
Lavere aktieskat har flere negative konsekvenser
Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, kritiserer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for at være populistisk, når vi fremhæver den skæve sociale profil i Moderaternes forslag om lavere aktieskat. Men Bernts pointer ændrer ikke på AE’s kritik af Løkkes skattepolitik. Faktisk tydeliggør Bernts kritik bare, at Moderaterne siger ét og gør noget andet.
Onsdag den 28. februar skrev Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, et kritisk indlæg om Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) seneste analyse. Vores analyse viser de pilskæve fordelingseffekter af at sænke aktie-topskatten, som Moderaterne har foreslået i forbindelse med regeringens kommende iværksætterudspil.
Vores analyse viser de pilskæve fordelingseffekter af at sænke aktie-topskatten
Analysen er ifølge Bernt ”drevet af en blanding indignation og populisme”. Indignation er der da også god grund til at have, for regeringen siger ét og gør noget andet, når det kommer til den sociale balance i skattepolitikken. Analysen viser nemlig, at mere end 80 procent af pengene fra lavere aktieskat vil gå til den rigeste procent af danskerne, mens de fattigste 90 procent af danskerne tilsammen må nøjes med 3 procent af provenuet.
Samtidig vil det fundamentalt ændre fordelingsprofilen i regeringens samlede skattepolitik.
”Det er helt åbenlyst, at den pakke, vi har lagt frem, rummer en balance”, udtalte Lars Løkke Rasmussen, da regeringen præsenterede sit skatteudspil.
Med regeringens skattereform fra 2023 står den rigeste andel af danskerne således til at skulle betale mere end tidligere som følge af Løkkes top-topskat. Men hvis regeringen vedtager en sænkelse af aktieskatten, ser det helt anderledes ud. I så fald står de rigeste danskere i stedet til at blive de største vindere af SVM’s samlede skatteplan. Det udstiller blot, at Løkkes parole om, at de rigeste skulle bidrage mere, har været et bluffnummer.
Mere end 80 procent af pengene fra lavere aktieskat vil gå til den rigeste procent af danskerne, mens de fattigste 90 procent af danskerne tilsammen må nøjes med 3 procent af provenuet
Ifølge Bernt har vi i analysen begået en stor undladelsessynd ved ikke at behandle et helt andet problem ved forslaget om lavere aktieskat: det såkaldte ”hovedaktionærproblem”.
Personer, der bliver ramt af top-topskatten, kan nemlig vælge at udbetale overskud som aktieindkomst i stedet for lønindkomst, hvis de er hovedaktionærer.
Det betyder, at 98 ud af de 100 rigeste danskere helt kan undgå top-topskatten. Hvis aktieskatten ovenikøbet sænkes, vil det forværre dette skattehul. Vi kan kun erklære os enige i, at det i bedste fald ikke er gennemtænkt fra Løkkes side.
98 ud af de 100 rigeste danskere kan helt undgå top-topskatten. Hvis aktieskatten ovenikøbet sænkes, vil det forværre dette skattehul.
Top-topskatten er en symbolsk – og dårligt designet – skat, der rammer en lille gruppe med høj lønindkomst, som ikke har mulighed for at udnytte smuthullet. Og som Bernt rigtigt skriver, så vil der stadig være personer i denne gruppe, som ender med en større skatteregning, selvom den rigeste procent samlet set vinder, når man medregner lavere aktieskat.
Hvis Løkke reelt ønskede, at de rigeste skulle bidrage noget mere, havde det været langt bedre at indføre en mindre, men bredere skat, der rammer alle personer med høje indkomster. Derfor hilser vi Bernts forslag om en hovedaktionærmodel, der lukker smuthullet, velkommen. Bagefter kan vi så diskutere, hvor høj skatten skal være.
Bernt ser gerne en lavere skat på aktier og henviser til, at det vil øge velstanden. Samme budskab gentages af Dansk Erhverv og SMV Danmark, der i samme avis henviser til, at lavere aktieskat vil øge BNP og arbejdsudbud.
Top-topskatten er en symbolsk – og dårligt designet – skat, der rammer en lille gruppe med høj lønindkomst, som ikke har mulighed for at udnytte smuthullet
Det er der dog mange ting, der gør: For eksempel en lang række andre skatter og for den sags skyld offentligt forbrug, herunder investeringer i bedre uddannelser. Der er dog stor forskel på, hvor effektivt tiltagene virker, og lavere aktie-topskat er ikke i toppen af listen over tiltag med stor effekt.
Ønsker man lavere aktieskat, bør man derfor naturligvis ikke blot godtgøre, at det medfører en isoleret gevinst på BNP og arbejdsudbud, men at pengene bruges bedst netop dér.
Læs også
Arbejdsudbud
At Danmark er et rigt land, skyldes ikke arbejdsudbudsreformer. Tværtimod er forklaringen, at vores arbejdsstyrke er kompetent, og at vi er gode til at gribe ny teknologi. Det har nemlig betydet, at...
Men sådan er det bare ikke.
Bruger man 800 mio. kr. på at sænke aktie-topskatten med 2 procentpoint giver det sølle 400 fuldtidspersoner i arbejdsudbud. Fokuserer man i stedet på personskatter, kan man for færre penge opnå større gevinster på både BNP og arbejdsudbud. Og samtidig øge uligheden langt mindre.
Det er helt forventeligt, at borgerlige stemmer vægter lavere skat højere end omfordeling og ordentlig velfærd. Men det er svært at forstå, hvorfor netop aktieskatten skal ned.
Fokuserer man i stedet på personskatter, kan man for færre penge opnå større gevinster på både BNP og arbejdsudbud. Og samtidig øge uligheden langt mindre
Tilbage står, at Løkkes forslag om lavere aktieskat er dybt uhensigtsmæssigt af mange forskellige årsager. Bernt er som os økonomuddannet og ved derfor også godt, at økonomi handler om skabelse og fordeling af økonomiske ressourcer. Det er mystisk, at han fletter en tilsvining af AE ind i sin ellers fine gennemgang af Løkkes ”tossede, destruktive og selvmodsigende skattepolitik”. De øvrige ulemper rykker selvfølgelig ikke ved den enormt skæve fordelingsprofil, som vi viser i vores analyse. Det gør kun ondt værre.
